Et godt motto hjælper med at holde fokus
Jeg har et motto. For mange år siden, kom dette ordsprog flyvende ind i mine tanker:
Nyd dagen i dag, så kan du glæde dig til i morgen.
Da jeg på et tidspunkt skulle flytte, smed jeg sedlen ud, for jeg var sikker på, at mit motto var blevet så indgroet en del af mig. Jeg havde ikke brug for en reminder mere, for jeg havde styr på det nu.
Eller…… det troede jeg at jeg havde. Uden min synlige reminder, gled det smukke motto langsomt ud af mit daglige fokus og dermed videre ud i glemslen.
I stedet fik min perfektionisme overtaget igen. Jeg blev mere og mere fokuseret på at præstere fejlfrit. Mine valg og beslutninger handlede hele tiden om at få anerkendelse og vise, at jeg var god nok til mit job. Jeg blev mere og mere usikker og selvstændig. Jeg søgte konstant bekræftelse hos andre for min indsats.
Jeg glemte meget af alt det jeg vidste om personlig udvikling. Jeg glemte, at den bedste anerkendelse, er den jeg giver til mig selv.
Jeg glemte at holde fast i mig selv.
Jeg havde været igennem en svær tid, så det var virkelig et motto, der gav mig mod og styrke.
Jeg skrev mit motto på en seddel, der fik en fremtrædende plads på mit køleskab. Til glæde for mig selv og som inspiration til mine gæster.
Nyd dagen i dag, så kan du glæde dig til i morgen. Og det levede jeg så efter i mange år.
Heldigvis, fik jeg på et tidspunkt, et gevaldigt spark i “min dertil indrettede popo”.
Det fik mig heldigvis til at vågne op igen.
Jeg kom igen i tanke om, at det jeg gør i dag, skaber min dag i morgen og min fremtid. At jeg er ansvarlig for, hvor dejlig min hverdag skal være og hvor positiv min fremtid skal se ud.
Og jeg kom heldigvis også i tanke om mit gamle motto:
Nyd dagen i dag, så kan du glæde dig til i morgen
