Dit grundtilstandsnetværk er vildt med meditation 😊
Hvis du ikke er helt overbevist om, at meditation skal være en del af dine daglige rutiner, så tillad mig at lige præsentere dig for.
GRUNDTILSTANDSNETVÆRKET
Grundtilstandsnetværket hedder på fagsprog Default Mode Network. Det er en samling områder i hjernen, der bearbejder alle indtryk og input.
Grundtilstandsnetværket foretager en form for oprydning i alle de indtryk vores hjerne registrerer hvert evig eneste sekund. Samler de løse ender. Her skabes viden og forståelse af os selv og hvordan vi har det. Det er også her, at vores empati for andre udvikles.
Sidst men ikke mindst, så er det i grundtilstandsnetværket, at vi kobler gammel viden og tidligere erfaring sammen med ny viden og dermed får relateret det til nutiden. Endelig er det også her vores autopilot sidder.
Vi har brug for, at vores grundtilstandsnetværk fungerer optimalt. Dels fordi vi har brug for vores autopilot, så vi kan gøre alle de kendte ting vi plejer, uden at skulle tænke for meget over det. Men især fordi de mest kreative og geniale ideer opstår, når vores grundtilstandsnetværk er aktivt.
Vores grundtilstandsnetværk er ikke aktivt, når hjernen er fyldt op med ting vi skal huske, ting vi skal forholde os til og opgaver vi skal løse.
Vores grundtilstandsnetværk er derimod aktivt, når vi holder mentale pauser og når vi mediterer.
Læs mere om grundtilstandsnetværket her
Svaret er…… meditation
Meditation er, for mig at se, svaret på rigtig mange spørgsmål og udfordringer vi har som konsekvens af den arbejdskultur vi har fået opbygget.
Hvordan kan jeg undgå stress? – Meditation
Hvordan kan jeg undgå at min hjerne kommer på overarbejde? – Meditation
Hvordan kan jeg give plads til de innovative ideer? – Meditation
Hvordan kan jeg skabe mere trivsel på arbejdet? – Meditation
Hvordan kan jeg sikre en sund og bedre stemning på personalemødet? – Meditation
Hvordan kan jeg opbygge mere tillid blandt medarbejderne? – Meditation
Hvordan kan jeg sikre, at jeg træffer de rigtige beslutninger? – Meditation
Meditation betyder faktisk “jeg øver mig, jeg forbereder mig til”.
At meditere handler om fokus, om at optræne sin evne til at være fokuseret og til at være til stede i nuet.
Der ligger efterhånden flere veldokumenterede undersøgelser på at meditation giver:
-
Mindre stress
-
Mere glæde
-
Indre ro
-
Bedre søvn
-
Større fokus
-
Mere kreativitet
-
Øget effektivitet
Derudover, har meditation i den grad en positiv effekt på vores helbred.
Mange forbinder meditation med at sidde i rundkreds på gulvet med bare tæer og fremsige et mantra og indsnuse duften af røgelsespinde. Sådan er det ikke – i hvert fald ikke for nogen.
Jeg sidder ret op og ned på en stol og har fokus på min vejrtrækning. Intet andet.
Det er så nemt og simpelt, at alle kan gøre det. Tænk, hvis vi kunne skabe plads på vores arbejdspladser til at meditere.
Meditation på arbejdspladsen
På flere arbejdspladser er der etableret et fitnessrum, så de ansatte nemt kan komme til at styrke fysikken. Det er fantastisk 💪 (ved godt, at Corona i længere tid har spændt lidt ben for nogle af de fysiske udfoldelser).
Vi træner biceps og triceps i stor stil og får pulsen op på både løbebåndet, spinningcyklen og romaskinen 🚴♀️🏃♂️
Tænk, hvis der blev brugt lige så meget energi på at styrketræne vores mentale helbred, som der bliver brugt på den fysiske form 😍
Ligesom vi kan træne biceps og triceps, så kan vi også træne vores robusthed og vores compassion.
Det er jo ikke sjældent, at vi ser stillingsopslag, hvor et af kravene er, at du skal være robust og empatisk. (Det kræves vist sjældent, at du skal have store overarme).
Robusthed og compassion (empati) er kernekompetencer, som skal trænes op og vedligeholdes på samme måde som vores fysiske muskler skal trænes og vedligeholdes.
Mindfulness er en særdeles virkningsfuld metode til at forebygge stress og samtidig styrke vores robusthed og compassion.
Kontakt mig, hvis du vil høre mere om, hvordan I nemt og enkelt kan implementere mindfulness hos jer.
