Det er også blevet populært at beskrive, hvad du skal være god til. F.eks.:
at skabe overblik og struktur
at skabe dialog
at formulere dig skriftligt og mundtligt
at prioritere dine opgaver
at se sammenhænge
Spørgsmålet er bare, hvordan du skal formulere netop det, arbejdsgiveren efterspørger, i din ansøgning. Det er ikke nok blot at skrive, at du er ansvarlig, udadvendt og god til at skabe overblik og struktur. Du bliver nødt til at beskrive, hvordan det viser sig i din adfærd og dermed den måde du arbejder på.
Hvis du, som så mange andre, finder det svært at beskrive kompetencerne med dine egne ord, har jeg her nogle vendinger du med fordel kan anvende.