Meditation er, for mig at se, svaret på rigtig mange spørgsmål og udfordringer vi har som en konsekvens af den arbejdskultur vi har fået opbygget.
Hvordan kan jeg undgå stress? – Meditation
Hvordan kan jeg undgå at min hjerne kommer på overarbejde? – Meditation
Hvordan kan jeg give plads til de innovative ideér? – Meditation
Hvordan kan jeg skabe mere trivsel på arbejdet? – Meditation
Hvordan kan jeg sikre en endnu bedre stemning på personalemødet? – Meditation
Hvordan kan jeg opbygge mere tillid blandt medarbejderne? – Meditation
Hvordan kan jeg sikre, at jeg træffer de rigtige beslutninger? – Meditation
Meditation betyder faktisk ” jeg øver mig, jeg forbereder mig til”.
At meditere handler om fokus, om at optræne sin evne til at være fokuseret og til at være til stede i nuèt.
Der ligger efterhånden flere veldokumenterede undersøgelser på at meditation giver:
· Mindre stress
· Mere glæde
· Indre ro
· Bedre søvn
· Større fokus
· Mere kreativitet
· Øget effektivitet
Derudover, har meditation i den grad en positiv effekt på vores helbred.
Mange forbinder meditation med at sidde i rundkreds på gulvet med bare tæer og fremsige et mantra og indsnuse duften af røgelsespinde. Sådan er det sikkert også for nogen.
Jeg sidder ret op og ned på en stol og har fokus på min vejrtrækning. Intet andet.
Det er så nemt og simpelt, at alle kan gøre det. Tænk, hvis vi kunne skabe plads på vores arbejdspladser til at meditere.