For mange perfektionister handler perfektionismen hovedsageligt om, hvad andre vil tænke, synes og mene om det du gør og kan, og om den du er.
Du kan selvfølgelig godt bilde dig selv ind, at du går efter det perfekte, for at stille dig selv tilfreds.
Det kan også være, at du allerede nu godt ved, at du går efter det perfekte for at få anerkendelse.
Jeg har selv været der. Alt hvad jeg foretog mig, gjorde jeg for at få anerkendelse eller fordi jeg ville undgå, at folk skulle kunne sætte en finger på mig.
Det var noget af en opgave, det indrømmer jeg. Og det skabte så meget usikkerhed i mig selv.
Ifølge den amerikanske forsker, Brené Brown, går vi efter det perfekte for at undgå at føle skam og skyld og for at undgå negativ bedømmelse.
Skyld er knyttet op på vores adfærd. Hvis vi føler os skyldige, kan vi handle os ud af det. Gøre noget, for at rette op på det vi nu er skyld i.
Skam er derimod en følelse, der knyttet til den vi er. Vi kan skamme os over vores udseende, vores stemme, vores sociale status, vores baggrund, vores viden og uddannelse, vores måde at være forældre på, være kæreste osv.
Så hvis vi gerne vil gøre tingene ordentligt, så føler vi skam, hvis andre peger på, at vi har sjusket.
Hvis vi gerne vil være omsorgsfulde og tage hensyn til andre, er det skamfuldt at tænke på sig selv først.
