Hvad er compassion?
Compassion er i de seneste år blevet mere og mere udbredt som en tilgang til at hjælpe og støtte andre mennesker. Forskning peger da også på, at compassion har en positiv effekt i forhold til at reducere stress og styrke den mentale sundhed.
Den egentlige definition af compassion er:
“a strong feeling of sympathy and sadness for the suffering or bad luck of others and a wish to help them”
Dalai Lama beskriver compassion som:
“a sensitivity to the suffering of self and others with a deep wish and commitment to relieve the suffering”
I compassion indgår følelserne:
-
Empati
-
Varme
-
Omsorg
Compassion er dog mere end følelser. Det er et motiv og en hensigt, hvor man har sin egen og andres trivsel på sinde.
Compassion er
At være åben og imødekommende overfor egen og andres følelsesmæssige smerte og
at have et ønske om at kunne lindre denne smerte.
Compassion handler derfor kort fortalt om:
-
At vi er opmærksomme på, hvordan andre mennesker i vores omgivelser har det
-
At vi accepterer og anerkender de følelser, som et andet menneske har i forbindelse med det, de oplever, som normale følelser og reaktioner
-
At vi er i stand til at vise venlighed og omsorg
Compassion forudsætter:
-
Åbenhed og opmærksomhed overfor andre mennesker
-
Rummelighed, forståelse og accept i forhold til følelser
-
Evnen til at udvise empati, varme og omsorg
Dermed bliver compassion til en metode, vi kan træne.
Hvad er self-compassion
Self-compassion er stort set det samme som compassion. Her er det bare en øvelse, vi foretager i forhold til os selv.
Så i stedet for at slå os selv i hovedet med skyld, skam og selvbebrejdelser, så udviser vi den samme empati, varme og omsorg, som vi ville vise til et hvert andet menneske, der står i en lignende situation.
Self-compassion forudsætter:
-
At vi kan lytte til os selv, høre vores tanker og mærke vores følelser. Det kan lyde banalt, men faktum er, at rigtig mange mennesker i vores travle samfund glemmer at lytte til sig selv. Og rigtig mange mennesker kan ganske enkelt ikke mærke sig selv mere.
Vi kan træne vores self-compassion gennem mindfulness og meditation.
Hvordan kommer jeg i gang med at træne compassion og self-compassion
I min gratis facebookgruppe deler jeg ud af min viden og erfaring med compassion.
Hvis du vil træne self-compassion, kan du tilmelde dig et af mine forløb om mind-full-performance her.
Self-compassion og compassion
Hvordan virker self-compassion og compassion:
Alle tanker – hvad enten de er bevidste eller ubevidste – påvirker vores hjerne og dermed vores følelser og krop.
Alt efter, hvilke tanker du tænker, aktiveres forskellige hormoner.
Tanker, der vækker vrede, angst eller afsky, udløser stresshormoner.
Tanker, der vækker begejstring og spænding, udløser dopamin og skaber dermed motivation.
Tanker, der vækker tilfredshed, varme, omsorg, tillid og kærlighed, udløser endorfiner og oxytocin.
I situationer, hvor vi har brug for compassion, vil der allerede være udløst stresshormoner i kroppen. Det betyder, at vi er i en kamp/flugt-tilstand og med stor sandsynlighed har svært ved at se os ud af situationen.
Når vi bliver mødt med anerkendelse, forståelse og varme, aktiveres de hormoner, som virker beroligende på os.
