Eller er du også ramt af de 3 myter?

Der er masser af evidens på, at mindfulness virker

Vidste du fx, at mindfulness har en positiv betydning for vores biologiske alder og faktisk kan være med til at bremse aldringsprocessen?
Mange bliver også overrasket over at høre, at mindfulness kan være med til at øge vores intelligens og vores indlæringsevne.

På trods af efterhånden rigtig mange evidensbaserede forskningsresultater, der bekræfter, at meditation og mindfulness har en positiv effekt på vores trivsel og livsglæde, så er der stadig godt gang i myterne.

Læs mere her om forskning i mindfulness:

  • Videnskab.dk: Derfor virker mindfulness

  • Videnskab.dk: Mindfulness meditation kan hjælpe mod stress og fobier

  • International Journal of Neuroscience


De 3 myter

Når jeg fortæller, at jeg underviser i meditation og mindfulness, bliver jeg ofte mødt af disse 3 myter:

Myte 1: “Jeg vil rigtig gerne meditere, men jeg kan ikke lære det”
Min erfaring er, at det kan stort set alle lære, hvis de følger nogle ganske enkle metoder. Du skal blot kunne trække vejret og tælle til 10.

Myte 2: “Det er svært at få tid til at meditere i en travl hverdag”
Hvis TID er din udfordring, så læs lige videre 😉

Fakta er, at du får overskud af tid, når du mediterer. Forklaringen er, at meditation øger din koncentrationsevne og skaber mentalt overskud. Samtidig kommer du i kontakt med den rationelle del af din hjerne og dermed også den kreative og logiske del.

Jeg har i flere år mediteret 15–30 minutter hver dag. Og jeg finder altid tid til min daglige meditation. Det er nu blevet en fast del af min daglige rutine, hvad enten det er weekend eller ferietid.

Myte 3: “Jeg kan ikke lukke ned for mine tanker”
Det er en kæmpe misforståelse at tro, at der ikke må være tanker under en meditation. Tanker kommer hele tiden. Du kan lære, hvordan du lader dine tanker flyde uden at give dem din opmærksomhed.


Vil du lære at meditere?

Der findes mange forskellige sider på internettet, hvor du kan finde forskellige guidede meditationer og læse om mindfulness.

Hvis du virkelig ønsker at få mindfulness implementeret i din hverdag, er det min erfaring, at der skal mere end blot en enkelt undervisningsdag til.

Daglig træning og fokuseret undervisning i en periode vil sikre, at du får gjort mindfulness og meditation til en del af dine faste rutiner.

Kontakt mig, hvis du vil høre mere om, hvornår næste hold starter op.